Det begyndte med at kunne læse.
De første ord og sætninger – og historier. Glæden ved ord. Det hele begyndte i Hjørring, hvor jeg blev født – midt i en egn og et landskab, hvis blæst og sand og lys lige siden har præget mig og det, jeg skriver.
Det begyndte med digte.
Jeg blev i 60’erne vakt sprogligt til live gennem den moderne poesis leg med ord – og jeg måtte selv prøve. De første digte dukkede op i gymnasiets skoleblad og i Vendsyssel Tidende.
Det begyndte med en novelle. Min første novelle hed ”Fjorden” og vandt i 1968 Jyllands-Postens novellekonkurrence, udpeget af Jens Kruse.
Det begyndte især med Tarjei Vesaas. Den største af dem alle, som Jan Erik Vold skrev. Der var brandudsalg i en af byens boghandler, og jeg købte ”Fuglene” ganske billigt. Det er blevet til en livslang inspiration fra ham og anden norsk litteratur. Jeg nåede at skrive en tak til ham – og fik få dage efter det klenodie, jeg stadig gemmer: Vesaas’ håndskrevne hilsen og venskab.
Det begyndte i Hvedekorn nr. 4/1975 – den egentlige debut som digter.
Det begyndte med den første bog i eget navn, i 1979: digtsamlingen ”Det er her vi lever”.
Siden har jeg stået på de to ben – litteratur og teologi.
Men da var jeg allerede blevet cand. theol. fra Aarhus Universitet og sognepræst. Siden har jeg stået på de to ben – litteratur og teologi. Adskilt og dog sammen. Som Heinrich Böll skrev: ”Jeg er en forfatter, der tilfældigvis er katolik, og en katolik, der tilfældigvis er forfatter.”
Hvad er det, der så binder tingene sammen for mig? Det er sproget. Det er fortællingen. Det er poesien. Det er en stemme. Min egen stemme mellem alle andre stemmer.
Den stemme vil fortælle om hverdagslivet, som det tager sig ud i dag – men løfte det op i en poetisk fortællerstemme, som tager livtag med den moderne eksistens’ grundvilkår og etiske dilemmaer.
Det er fortællingen, der fylder i forfatterskabet.
Noveller og romaner, som giver stemme til de hverdagens mennesker, der ellers ikke siger så meget. Menneskelivet midt imellem ikke at være noget særligt og alligevel være en del af noget større og måske et håb.
Derfor er et grundtema i mine fortællinger spørgsmålet: Er det muligt at begynde forfra?